Juli 2023: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING i AAF og AOK.
Astma-Allergi Foreningen og AOK indkalder nu til Generalforsamling, som har været udskudt grundet sygdom. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmelding senest 14. juli 2023.
AAF: Søndag d. 23. juli 2023 kl. 15.00, online
AOK: Søndag d. 23. juli 2023 kl. 15.30, online

16.maj 2022: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING i AAF og AOK.
Astma-Allergi Foreningen indkalder til generalforsamling tirsdag d. 31. maj kl. 15.00. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Aftenskolen Astma-Allergi Foreningens Oplysningskreds indkalder til generalforsamling tirsdag d. 31. maj kl. 15.30. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Tilmelding skal ske senest d. 20.maj til 6617 4429/ 4063 3552/ info@astma-fyn.dk
Pga. personligt ombud i revisionsfirmaet, har vi desværre måtte udsætte generalforsamlingerne. De finder i stedet sted tirsdag d. 28. juni kl. 15.00 og 15.30. Tilmelding nødvendig, senest d. 22. juni.

Oktober 2021: “FÆLLESSKAB OG FROKOST” – arrangment om vejrtrækning i odense med frokost og eftermiddagskaffe
Bliv klogere på foreningens og aftenskolens tilbud og lær mere om vigtigheden af at træne din vejrtrækning. Vi mødes i Hjallese Forsamlingshus. Tilmeld dig her eller læs mere under nyheder.
Prisen er 40 kr. pr. deltager. Vi byder på frokost og eftermiddagskaffe med lidt sødt til. Tilmeld dig HER.

Oktober 2021: Debatmøde om vejrtrækning i Svendborg med frokost og eftermiddagskaffe
Tilmeld dig vores arrangement på Hotel Best Western i Svendborg fredag d. 15. oktober kl. 11.00 – 14.45. Rikke Damkjær vil holde et oplæg om vejrtrækning og Charlotte Grams vil holde oplæg om vores mange træningstilbud. Vi har mulighed for at hente dig, hvis du bor indenfor bygrænsen.
Prisen er 50 kr. pr. deltager. Vi byder på frokost og eftermiddagskaffe med lidt sødt til. Tilmeld dig HER.

FEBRUAR 2021: For dig med MCS – nyt prøvehold hvor du kan træne din vejrtrækning.
“Fra luft til liv” er et online træningstilbud, til dig med MCS. Her vil vi træne dit nervesystem og stressniveau via forskellige vejrtrækningsøvelser. Vores underviser har speciale i vejrtrækningsteknikker.

NOVEMBER 2020: Vi tilbyder nu gåture for dig med KOL i Assens og Glamsbjerg.
Assens Kommune og aftenskolen AOK er indgået i et samarbejde om at tilbyde aktiviteter til KOL-ramte borgere i Assens og Glamsbjerg. Grundet restriktioner for coronavirus mødes vi udendørs til en gåtur og vil, når forholdene for corona tillader det, også byde på en kop kaffe.
Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig HER.

SEPTEMBER 2020: GÅTURE OG EN IS FOR PERSONER MED KOL
Aftenskolen AOK har arrangeret gåture for personer med KOL i Odense, hvor vi mødtes ved Skovsøen for en lille is og en gåtur om søen. Da vi oplever forskellige restriktioner ift. corona uge for uge, er det ikke altid vi kan mødes og træne sammen i de lokaler vi plejer. I stedet tilbyder vi at vi kan mødes i det fri og nyde lidt hyggeligt samvær.

AUGUST 2020: Bevilling fra Kulturministeriet
Astma-Allergi Foreningens Oplysningskreds har modtaget en bevilling på kr. 630.000 til projekt “Tilbage til Livet”. Projektet skal støtte op om foreningens nuværende tilbud til borgere med lungesygdom, som har været isoleret og måtte undvære træning og socialt samvær under udbruddet af Covid-19. Det er særligt midlerne til IT udstyr for online træning, hyppigere rengøring samt ekstra kørsel der gør en stor forskel. Det er vigtigt for borgere med lungesygdomme som fx. KOL, fortsat at kunne mødes og være sociale på trods af Covid-19. Projekt “Tilbage til Livet” begynder efter sommerferien 2020.

JULI 2020: Udendørstræning
Vores deltagere i Skt. Klemens har mødtes udenfor til træning i det fri, for at gøre træningen så sikker som mulig. AOK håber på at flere hold kan mødes udendørs de næste par uger. Det er vigtigt både socialt og fysisk, især efter en så lang isolation. Vi holder god afstand og passer på hinanden.

DECEMBER 2019: Handicapprisen 2019
Formanden for Astma-Allergi Foreningen fik i december måned 2019 overrakt Handicapprisen fra Odense Kommune, grundet det store arbejde foreningen gør for personer med KOL. Vi er stolte over denne tilkendegivelse og siger tillykke til foreningens formand Ine Møller Hansen. Du kan læse mere om prisen her.

Ensomme Gamles Værn – bevilling på kr. 100.000
Astma-Allergi Foreningen takker for en flot bevilling fra Ensomme Gamles Værn på kr. 100.000 til projekt “Luft & Liv” i 2018. Formålet med projektet “Luft og Liv” er at oprette netværksgrupper for mennesker, hvis sociale liv er ødelagt af svære kroniske lungelidelser – herunder KOL. Læs mere om bevillingen her.
